Sund mad

Her kan du finde opskrifter på retterne:

  • Kyllingelår med blommeketchup
  • Kåldolmer (med yoghurtdressing og råkost)
  • Torskefrikadeller
  • Pærecrumble
  • Lagkage

 - Alle opskrifter er til 4 personer

Kyllingelår med blommeketchup

 Kød

  • 8 kyllingeunderlår (drumsticks)
  • salt, peber

 Marinade

  • 10 stk blommer
  • 50 g brun farin
  • 1 spsk. honning
  • Lidt enebær
  • Lidt fennikelfrø
  • 1 knivspids. salt
  • (1 knivspids. røget salt)

 Dip

  • ½ agurker
  • ½ bundt kørvel
  • ½ bundt dild
  • 3 dl drænet yoghurt

Kød:
Gnid kyllingelårene i salt og peber og steg dem i bradepande ved 200ºC, i 30, 40  minutter.
Dæk lårene med stanniol.
Pensl kyllingelår med marinaden, og steg dem ved 200ºC i 15 – 20 minutter. Husk temperaturcheck :-)).

Marinade:
Skyl og halver blommerne, og fjern stenene.
Kom blommerne i en gryde, tilsæt farin og honning, og lad sukkeret smelte ved svag varme.
Kør enebær, fennikelfrø, salt og røgsalt i en krydderi-kværn eller en kaffemølle.
Kom krydderierne i gryden, bring det i kog, og kog så marinaden i 20 minutter ved middelvarme.
Kom marinaden i en foodprocessor eller blender, og blend, til den har en fin konsistens.
Kom marinaden tilbage i gryden, og kog den ind, til den tykner. Det tager ca. 15 – 20 minutter.
Pensl  herefter kyllingelårene med marinaden, og steg dem ved 200ºC i 15 minutter.

Dip:
Skyl agurkerne, og riv dem på et groft rivejern, ned i en skål.
Vrid så meget saft som muligt ud af agurkerne, og hæld det fra.
Skyl krydderurterne grundigt, og hak dem fint.
Rør agurker og krydderurter sammen med den drænede yoghurt, og smag dippen godt til med salt, peber, (evt. lidt æbleeddike og farin)

Kåldolmer (med yoghurtdressing og råkost)

Dolmere

  • 1 savoyjkål

Fyld

  • 400 g kartofler
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ kg porre
  • kommen
  • dildfrø
  • ½ dl solsikkeolie
  • 100 g rygeost
  • 2 dl tykmælk
  • 200 g frosne ærter
  • salt og peber

Yoghurtdressing (brug evt. den samme dip som til kyllingelår)

  • ½ bundter dild
  • ½ bundter kørvel
  • 2 dl drænet yoghurt
  • 1 spsk. akaciehonning

Råkost

  • ½ kg gulerødder
  • 200 g hasselnøddekerner
  • (30 g havtornbær)
  • lidt sukker

Grøn snacks
1 julesalat


Dolmere:

Skær bunden af kålene, og pluk de 8-10 største blade af, uden at de går i stykker.
Sæt en stor gryde over med letsaltet vand.
Kog kålbladene i 1 minut, og læg dem straks i koldt vand.

Fyld:

Skræl eller skrub kartoflerne, og skær dem i terninger.
Snit løg, hvidløg og porrer i helt tynde strimler.
Steg løg, hvidløg, porrer, kommen og dildfrø i en storbundet gryde i olie ved mellemvarme, til løgene er glasklare.
Kom kartoffelterningerne i gryden, kom vand på, så det dækker, og lad det hele simre i 30 minutter. Sigt derefter væden fra.
Tilsæt rygeost, tykmælk, ærter, salt og peber, og stamp grøntsagerne med et piskeris, til de næsten er moset.
Lav små pakker med mos af kålbladene, og læg dem på bageplader med lukningen nedad.
Bag dolmerne ved 150 grader i 20 minutter op til spisetid. Tjek at kernetemperaturen er mindst 75 grader.

Yoghurtdressing:

Skyl og tør krydderurterne grundigt, og pluk de groveste stilke fra dilden og kørvelen.
Kom alle ingredienser i en foodprocessor, og blend dem et øjeblik.
Smag til med salt og peber.

Råkost:

Skræl gulerødderne, og riv dem på et groft rivejern.
Hak hasselnødderne groft.
Bland evt. havtorn med gulerødder og hasselnødder, og krydr med salt og sukker, fx æbleeddike hvis du ikke har havtorn.


Grøn snacks:

Skyl julesalaten og del den i blade ved først at skære bunden af. Snit bladene i 2-3 strimler hver på den lange led.

Torskefrikadeller

Torskefrikadeller (som grøn snack passer jordskokker)

Fisk 

  • 1 kg torskefilet
  • 1 tsk salt
  • 2 gulerødder
  • 2 bagekartofler
  • 4 æg
  • 1 dl hvedemel
  • 0,3 l letmælk
  • peber
  • ½ dl koldpresset rapsolie til stegning
  • 30 g smør til stegning

 

Selleriremoulade

  • ½ kg knoldselleri
  • 1 spsk. sennep
  • 2 dl skyr 0,1%
  • 1 dl majo på rapsolie
  • salt og peber
  • lidt æblecidereddike

 

Fiskefrikadeller:

  1. Skær fisken i grove stykke, fjern evt. fiskebenene, og kom dem i foodprocessoren.
  2. Tilsæt salt og kør foodprocessoren i et par sekunder så du får en grov fars.
  3. Riv gulerødder og kartofler på et fint rivejern og kom dem i en røreskål sammen med fisken. 
  4. Tilsæt æg, mel, mælk og peber og rør farsen sammen.
  5. Steg en lille prøve og smag om der mangler salt eller peber, og sæt så farsen på køl i mindst en halv time inden frikadellerne steges.
  6.  Steg frikadellerne på en varm pande i halvt olie, halvt smør, så de bliver flot gyldne.
  7. Lige op til spisetid: Varm frikadellerne i ovnen i 5-10 minutter ved 160 grader. Tjek at kernetemperaturen er mindst 75 grader.

 

Selleriremolade:

  1. Skræl og skyl knoldsellerien.
  2. Riv sellerien på et groft rivejern.
  3. Vend sellerien sammen med sennep, skyr og majo og smag til med salt, peber og lidt eddike.

Pærecrumble

Pærecrumble med tykmælk

  • 4 Pærer
  • 200 g frosne solbær
  • 100 g havregryn
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 1 knsp. salt

 

Tykmælkscreme

  • 1/4 liter tykmælk
  • 20 g flormelis

Tænd ovnen på 150 grader.

 Pærecrumble:

  1. Befri pærerne for kernehuse, og skær dem i skiver.
  2. Læg pærerne i ildfaste fade, og fordel solbærrene over.
  3. Rør havregryn, smør, sukker og salt sammen.
  4. Fordel dejen over pærerne, og bag crumblen i 30 minutter ved 150 grader.

 Tykmælkscreme: 

  1. Kom tykmælken i et klæde, og lad den dræne i 2 timer.
  2. Rør den drænede tykmælk sammen med flormelis, og stil på køl.

 

Ved servering:  Spis kagen lun med den kølige og syrlige creme til.

 

 

Lagkage med ymer

Ymerfromage

  • 5 blade husblas
  • 6 dl ymer
  • 4 spsk sukker
  • 1,5 dl piskefløde
  • vaniliesukker
  • skal og saft af 2 appelsiner

Smelt husblads med appelsinsaft og skal. Pisk fløden til skum og pisk resten sammen.

Vend lidt af ymerblandingen ned i appelsin-husblassen og vend derefter det hele sammen til en ensartet masse.

Fromagen hældes imellem de kolde bunde og sættes i køleskab i 2-3 timer minimum, eller laves dagen før.

Lagkagebunde

  • 175 gram hvedemel
  • 1/4 tsk natron
  • 4 spsk porter
  • 2 æg
  • 175 gram brun farin
  • 65 gram smør
  • 50 gram valnødder hakkede

Pisk smør og farin sammen. Tilsæt resten og pisk til ensartet masse.

Bages i springform ved 175 grader til den er færdig, ca 30 minutter.