Årets kampagner 2018

Med jævne mellemrum bliver der sat fokus på forskellige emner for :

- at oplyse om kræft,
- for at forebygge kræft
- og for at støtte den kræftramte og de pårørende.

Tidligere kampagner har f.eks været Solkampagnen og Hold øje mand.

For øjeblikket er indsatsen rettet mod "De syv tegn", "Røgfri Fremtid" og "Stop HPV - stop livmoderhalskræft". 

Stop HPV - stop livmoderhalskræft

Sammen om at stoppe livmoderhalskræft

Et bredt netværk af myndigheder, faglige organisationer og patientforeninger anbefaler HPV-vaccination og vil gerne sikre, at flere piger og deres forældre tager imod tilbuddet om gratis HPV-vaccination, så kommende generationer af unge kvinder i Danmark bliver beskyttet mod livmoderhalskræft.

Se hvilke aktiviteter der arbejdes med under kampagnen Stop HPV.

På Kræftens Bekæmpelse kan du på siden www.cancer.dk/forebyg/vaccine/ finde flere relevante oplysninger, der støtter op om kampagnen.

Røgfri fremtid

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Og halvdelen af dem, der bliver ved, ender med at dø af det.
 
Sådan har det været i mange år, så der er ingen grund til at tro, at det ændrer sig. Medmindre vi selv ændrer noget.
Alle ved, hvor farligt det er at ryge. Så det er ikke oplysning, der kan få færre børn og unge til at tænde den første cigaret.
Det er vores fælles ansvar at sætte handling bag ønsket om en røgfri fremtid. Hvis vi ikke vil give tobakken videre til den næste generation, må vi vise, at vi er mange, der vil det samme.
Vis din støtte til Røgfri Fremtid, og lad os ændre fremtiden sammen. Der er brug for handling nu!
 
Se hvilke aktiviteter der arbejdes med under kampagnen Røgfri Fremtid.

På Kræftens Bekæmpelse kan du på siden www.cancer.dk/forebyg/bliv-roegfri/ finde flere relevante oplysninger, der støtter op om kampagnen.

De 7 tegn

Jo tidligere kræft opdages, jo bedre - det øger chancen for at blive rask.

Læs mere om de syv tegn på vores hjemmeside under De 7 tegn

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.de7tegn.dk kan du finde yderligere information om kampagnen og se kampagnefilmene, som også har været vist på TV.

www.cancer.dk kan du finde en oversigt over alle kræftformer og læse mere om dem.